Stephan Lang Jørgensen
Aut. Psykolog, Ph.d.
Lad mig hjælpe dig med at komme nemmere igennem din sygdom
Stor faglig viden om hjerte-kar-sygdomme
Igennem de sidste 13 år har jeg arbejdet som psykolog på en kardiologiske og en medicinsk afdeling.
Som følge heraf har jeg opbygget et indgående kendskab til de problemstillinger – både af sygdomsmæssig og behandlingsmæssig art – som man støder på når man bliver syg med hjerte-sygdomme som f.eks. hjertesvigt, hjerterymteforstyrrelser, lider af ‘synkoper’ eller har en blodprop.
Vær opmærksom på Hjerteforeningens informationer og tilbud om rådgivning
Hjerte-kar-sygdom påvirker os psykisk
Det er et anerkendt faktum, at hjertesygdom ikke bare påvirker den som bliver ramt af sygdommen men også påvirker de pårørende. Man har igennem de sidste 60 år dokumenteret øget depression hos hjertepatienter og mange patienter beskriver, at de er blevet mere angste.
Hjerteforeningen har igennem de sidste mange år lavet meget informationsmateriale som beskriver de psykiske reaktioner hos hjertepatienter og deres pårørende (se Hjerteforeningen). Ligeledes tilbyder Hjerteforeningen også psykologisk rådgivning i begrænset omfang (link til Hjerteforeningens rådgivning). Dersom du har brug for yderligere professionel hjælp, er du velkommen til at kontakte mig.
Forskellige hjertesygdomme
Hjertestop
At vågne op efter at have været død er ikke kun en glædelig oplevelse, men vækker også mange andre følelser. For de pårørende kan det være en traumatisk oplevelse at se ens nære få hjertestop.
Blodprop
Blodpropper vender ofte op og ned på både de ramte’s og de pårørendes liv. Følelsesmæssigt såvel som tankemæssigt.
Hjerteflimmer eller flagren
At skulle vende sig til, at ens hjerte ikke slår helt regelmæssigt eller ikke længere pumper tilstrækkeligt, kan være en stor psykisk udfordring .
Hjertesygdom
Som du kan se ovenfor dækker hjertesygdom over mange forskellige sygdomme, lidelser og syndromer. De mest almindelige er forkalkning i hjertekar (blodpropper og kar-forsnævring), hjertesvigt, hjerteklapproblemer og hjerterytmeforstyrrelser af forskellig art.
De psykiske reaktioner til de forskellige hjertesygdomme varierer naturligvis noget, men de har også ofte nogle fællestræk som går igen (læs mere nedenfor).
Et lille spørgsmål til dig som er ramt af hjertesygdom eller er i familie med en hjertepatient
Hvad forbinder du hjertesygdom med?
De fleste hjertepatienter og pårørende forbinder hjertet med motoren!
Hvis motoren ikke kører – så dør vi
Dvs. de fleste forbinder hjertesygdom med noget, som er livstruende.
Derfor ser vi stærke psykiske reaktioner hos hjertepatienter og deres familier.
Hvad forbinder raske unge mennesker hjertet med?
❤ Kærlighed ❤
Den psykiske oplevelse af hjerte-kar-sygdom
Hjertesygdom rammer ikke kun ham/hende der ligger krop til. Det rammer psykisk set de pårørende lige så hårdt.
Nogen gange ser vi de kraftigste psykiske reaktioner hos de pårørende andre gange ser vi dem hos patienterne.
En de faktorer som kan spille ind på den psykiske oplevelse er, hvorvidt den hjertesyge har haft hjertestop i længere tid. I sådanne situationer ser vi ofte, at vedkommende ikke kan huske, hvad der er sket.
Nogle gange kan miste de al erindring om de sidste par dage inden hjertestoppet andre. Mange kan ikke huske de første par dage efter genoplivningen især hvis de har ligget i kunstigt koma.
Præcist hvilke psykiske påvirkninger ser vi hos det menneske som rammes af hjertesygdom?
Tanker om døden
Angst
Depression
At være kronisk syg
Tanker om døden
Hos flertallet af hjertepatienter giver sygdommen anledning til mange tanker om døden.
Alle mennesker ved at de en dag skal dø. Men i dagligdagen lever de fleste af os som om ”vi skulle leve uendeligt”.
Vi har konstant planer om hvad vi skal i morgen, planer for hos hvem næste jul skal fejres, hvor vi gerne vil hen på næste ferie, hvornår vi skal pensioneres osv.
Hjertesygdom får ofte den ramte og hans pårørende til at stoppe op. De tager ikke længere morgendagen for givet.
Spørgsmålet: “hvor lang tid jeg får lov at leve” er pludselig blevet aktuelt. Man kan sige, at hjertesygdommen har taget ens ”udødelighed” fra en.
Det er gået op for en, at man kan falde død om fra det ene øjeblik til det andet. En tanke eller erkendelse som man skal lære at leve med.
Erfaringsmæssigt glider tankerne om døden (og erkendelsen) med tiden i baggrunden og de fleste bliver igen mere eller mindre ”udødelige”.
I den første tid efter hjertesygdommens indtrædelse ser vi ofte tanker om døden i form af:
Vågner jeg op i morgen?
Er jeg har til næste jul?
Får jeg lov at opleve mit barnebarns konfirmation?
Hvem skal arve mine guldøreringe?
Jeg må hellere fortælle konen hvordan hun tænder og lukker for varmepumpen!
Ovennævnte reaktioner og tanker er fuldstændig naturlige. Almindeligvis træder tankerne om døden i baggrunden (dvs. fylder mindre og stopper).
Hvis du imidlertid hænger fast i dem eller har svært ved at tackle dem så lad mig hjælpe dig videre.
Angst
En af de meste almindelige psykiske reaktion på hjertesygdom er angst. En del af angsten er fuldstændig naturlig og faktisk livsfremmende, idet den er med til at vi tager situationen alvorlig og passer bedre på os selv og vores liv.
Hvordan ser vi den ”sunde” angst?
- Hjertepatienter er den patientgrupper som er bedst til at stoppe med at ryge. Rygerne i denne gruppe har oftere et større ønske om at stoppe med at ryge og det lykkes også oftere for dem sammenlignet med andre patientgrupper (f.eks. lungepatienter).
- Hjertepatienter tager oftere den medicin de får ordineret af lægen end andre patientgrupper.
- Hjertepatienter begynder oftere at dyrke motion.
- Patienter og pårørende tager førstehjælpskurser.
Alle disse eksempler er dels positive forholdsregler, men handler også om at holde døden på afstand. Sund angst kan få os til at handle uden vi lider eller handlingslammes.
Hvad med den lidelsesfulde angst?
De fleste patienter vil gerne hjem fra hospitalet i en fart, men det kan også være forbundet med usikkerhed. Man kan f.eks. få tanker om ”en ny blodprop” eller ”om hjerteklappen er syet ordentlig på”. Hvis man bor alene kan må få mange tanker om ”hvad nu hvis jeg bliver syg igen” eller ”hvordan skal falck-folkene” komme ind og hjælpe mig. Tanker og spekulationer der kører i ring og påvirker os negativt.
Mange pårørende beskriver at de sover dårligt de første par dage efter de har fået den hjertesyge hjem. De fortæller at de vågner midt om natten og tjekker om han/hun stadigvæk trækker vejret. For de fleste går det heldigvis over i løbet af kort tid – ellers skal man søge hjælp. Hos nogle pårørende ser vi at hjertesygdommens indmarch prikker til angste for at miste. Især i de situationer hvor der har været hjertestop ser vi bagefter, at det kan være svært for den pårørende at slutte fred dels selve oplevelsen/erindringen af hjertestoppet og med ”tanken” om at miste den anden. Dette kan komme til udtryk ved, at den pårørende pakker patienten ind i vat eller ikke tør lade patienten være alene. I sidstnævnte situation kan man sige at de pålægger sig selv ”at holde hjertepatienten i live”.
Udover at angsten kan afspejle sig i spekulationer omkring sygdom og død, så kan den også afspejle sig i dårlig søvn, forsigtighed og ”holden-tilbage-adfærd”. F.eks. ”jeg må hellere lade være med at køre alene med mine børnebørn for tænk nu hvis der skete noget” eller man ikke længere tør rejse eller er bange for at være alene eller gå alene i skoven.
Kan man og skal man behandle angsten?
Ja der er gode erfaringer med at behandle hjerteangsten ved psykologsamtaler. Sammen og gennem samtale kan vi arbejde både på den oplevelse du har haft og den måde du mestre det aktuelt.
– Tag dig selv og dit liv alvorligt.
Depression
Al forskning på hjerteområdet har peget på at hjertepatienter er mere deprimeret end andre og at det påvirker dem helbredsmæssigt dårligt.
Dvs. hjertepatienter kan være mere triste, miste engagement og livslyst, kan have sværere ved at holde dagligdagen i gang, isolerer sig mere og være mere opfarende.
Personligt tror jeg, at depressionen hos hjertepatienter nogle gange handler om vanskeligheder med at bearbejde den livshændelse hjertesygdommen er.
Andre gange skyldes en blanding af hjertesygdom og andre udfordrende faktorer som f.eks. skilsmisse, fyring, problemer med børnene osv.
Uanset om baggrunden for de depressive symptomer kan jeg tilbyde hjælp til at få bedre og genfinde engagementet i livet.
Sygdom og kronisk syg
Mange af os har en oplevelse af at være usårlige. Det er naboen der bliver syg – det er ikke mig.
Når vi går og føler os sunde og raske, og måske endda har en sundlivsstil med grøn mad og gode motionsvaner, så kan det være noget af et chok fra det ene øjeblik til det andet pludselig ”at være alvorlig syg”.
Nogen gange kan man slås med en følelse af at det er uretfærdigt – hvilet sygdom jo nogen gange er.
Mennesker der har haft en blodprop kan føle sig fuldstændig rask bagefter de har fået lavet ballonudvidelse og indsat en stent (heldigvis). Men samtidig med at de er raske og har det godt, har de også kort tid inden været truet på livet af en sygdom og faktisk har de fortsat den livstruende sygdom om end de har det godt. Det kan nogle gange tage lidt tid at finde sine ben i forhold til at blive hjertesyg og altså få en kronisk sygdom.
Praksis i København
Amerikavej 15c, 1.sal
Der er mulighed for behandling og rådgivning i København. Klinikken ligger mellem Enghave Plads og Vesterbrogade. Københavns Hovedbanegård ligger 15 minutter væk og metroen på Enghave Plads ligger 5 minutter væk. Klinikken har åbent tirsdag og onsdag efter særlig aftale.